| Chapter 5 |
1 |
Da sang Debora og Barnk, Abinoams Søn, denne Sang: --
|
2 |
Frem stod Høvdinger i Israel, Folket gav villigt Møde, lover HERREN! --
|
3 |
Hør, I Konger, lyt, I Fyrster: Synge vil jeg, synge for HERREN, lovsynge HERREN, Israels Gud! --
|
4 |
HERRE, da du brød op fra Seir, skred frem fra Edoms Mark, da rystede Jorden, Himmelen drypped, Skyerne drypped af Vand; --
|
5 |
Bjergene bæved for HERRENs Åsyn, for HERREN Israels Guds Åsyn! --
|
6 |
I Sjamgars, Anats Søns, Dage, i Jaels Dage lå Vejene øde, vejfarende sneg sig ad afsides Stier; --
|
7 |
der var ingen Fører i Israel mer, til jeg Debora stod frem, stod frem, en Moder i Israel. --
|
8 |
Ofre til Gud hørte op, med Bygbrødet fik det en Ende. Så man vel Skjold eller Spyd hos Israels fyrretyve Tusind? --
|
9 |
For Israels Førere slår mit Hjerte, for de villige af Folket! Lover HERREN! --
|
10 |
I, som rider på rødgrå Æsler, I, som sidder på Tæpper, I, som færdes på Vejene, syng! --
|
11 |
Hør, hvor de spiller mellem Vandtrugene! Der lovsynger de HERRENs Frelsesværk, hans Værk som Israels Fører. Da drog HERRENs Folk ned til Portene. --
|
12 |
Op, op, Debora, op, op, istem din Sang! Barak, stå op! Fang dig Fanger, du Abinoams Søn! --
|
13 |
Da drog Israel ned som Helte, som vældige Krigere drog HERRENs Folk frem. --
|
14 |
Fra Efraim steg de ned i Dalen, din broder Benjamin var blandt dine Skarer. Fra Makir drog Høvedsmænd ned, fra Zebulon de, der bar Herskerstav; --
|
15 |
Issakars Førere fulgte Debora, Naftali Baraks Spor, de fulgte ham ned i Dalen. Ved Rubens Bække var Betænkelighederne store. --
|
16 |
Hvorfor blev du mellem Foldene for at lytte til Hyrdernes Fløjter? Ved Rubens Bække var Betænkelighederne store! --
|
17 |
Gilead blev på hin Side Jordan, og Dan, hvi søgte han fremmed Hyre? Aser sad stille ved Havets Strand; han blev ved sine Vige. --
|
18 |
Zebulon var et Folk, der vovede Livet, Naftali med på Markens Høje. --
|
19 |
Kongerne kom, de kæmped; da kæmped Kana`ans Konger ved Ta`anak, ved Megiddos Vande de fanged ej Sølv som Bytte! --
|
20 |
Fra Himmelen kæmped Stjernerne, fra deres Baner stred de mod Sisera! --
|
21 |
Kisjon Bæk rev dem bort, Kisjons Bæk, den ældgamle Bæk. Træd frem, min Sjæl, med Styrke! --
|
22 |
Da stampede Hestenes Hove under Heltenes jagende Fart. --
|
23 |
"Forband", sagde HERRENs Engel "forband Meroz og dem, der bor deri! fordi de ikke kom HERREN til Hjælp kom HERREN til Hjælp som Helte!" --
|
24 |
Velsignet blandt Kvinder være Jael, Keniten Hebers Hustru, velsignet blandt Kvinder i Telte! --
|
25 |
Han bad om Vand, hun gav ham Mælk, frembar Surmælk i kostbar Skål. --
|
26 |
Med Hånden griber hun Pælen, med sin højre Arbejdshammeren, fælder Sisera, kløver hans Hoved, knuser, gennemborer hans Tinding. --
|
27 |
For hendes Fødder han segned og faldt; der, hvor han segned, der lå han fældet! --
|
28 |
Gennem Vinduet spejded Siseras Moder, gennem Gitteret stirred hun ud: "Hvi tøver hans Vogn med at komme? Hvi nøler hans Forspands Hovslag?" --
|
29 |
Da svarer den klogeste af hendes Fruer, og selv hun giver sig samme Svar: "Sikkert de deler det vundne Bytte, en Pige eller to til Mands, --
|
30 |
Bytte af spraglede Tøj er til Sisera, et broget Klæde eller to til hans Hals!" --
|
31 |
Således skal alle dine Fjender forgå, HERRE, men de, der elsker dig, skal være, som når Sol går op i sin Vælde! Derpå havde Landet Ro i fyrretyve År. --
|