| Chapter 8 |
1 |
Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde: --
|
2 |
"Hvor længe taler du så, hvor længe skal Mundens Uvejr rase? --
|
3 |
Mon Gud vel bøjer Retten, bøjer den Almægtige Retfærd? --
|
4 |
Har dine Sønner syndet imod ham, og gav han dem deres Brøde i Vold, --
|
5 |
så søg du nu hen til Gud og bed hans Almagt om Nåde! --
|
6 |
Såfremt du er ren og oprigtig, ja, da vil han våge over dig, genrejse din Retfærds Bolig; --
|
7 |
din fordums Lykke vil synes ringe, såre stor skal din Fremtid blive. --
|
8 |
Thi spørg dog den befarne Slægt, læg Mærke til Fædrenes Granskning! --
|
9 |
Vi er fra i Går, og intet ved vi, en Skygge er vore Dage på Jord. --
|
10 |
Mon ej de kan lære dig, sige dig det og give dig Svar af Hjertet: --
|
11 |
Vokser der Siv, hvor der ikke er Sump, gror Nilgræs frem, hvor der ikke er Vand? --
|
12 |
Endnu i Grøde, uden at høstes, visner det før alt andet Græs. --
|
13 |
Så går det enhver, der glemmer Gud, en vanhelliges Håb slår fejl: --
|
14 |
som Sommerspind er hans Tilflugt, hans Tillid er Spindelvæv; 15 han støtter sig til sit Hus, det falder, han klynger sig til det, ej står det fast. --
|
16 |
I Solskinnet vokser han frodigt, hans Ranker breder sig Haven over, --
|
17 |
i Stendynger fletter hans Rødder sig ind, han hager sig fast mellem Sten; --
|
18 |
men rives han bort fra sit Sted, fornægter det ham: "Jeg har ikke set dig!" --
|
19 |
Se, det er Glæden, han har af sin Vej, og af Jorden fremspirer en anden! --
|
20 |
Se, Gud agter ej den uskyldige ringe, han holder ej fast ved de ondes Hånd. --
|
21 |
End skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Jubel; --
|
22 |
dine Avindsmænd skal klædes i Skam og gudløses Telt ej findes mer! --
|