Chapter 12

  Så tog Job til Orde og svarede:  

--

  "Ja, sandelig, I er de rette, med eder dør Visdommen ud!  

--

  Også jeg har som I Forstand, står ikke tilbage for eder, hvo kender vel ikke sligt?  

--

  Til Latter for Venner er den, der råbte til Gud og fik Svar. den retfærdige er til Latter.  

--

  I Ulykke falder de fromme, den sorgløse spotter Faren, hans Fod står fast, mens Fristen varer.  

--

  I Fred er Voldsmænds Telte, og trygge er de, der vækker Guds Vrede, den, der fører Gud i sin Hånd.  

--

  Spørg dog Kvæget, det skal lære dig, Himlens Fugle, de skal oplyse dig,  

--

  se til Jorden, den skal lære dig lad Havets Fisk fortælle dig det!  

--

  Hvem blandt dem alle ved vel ikke, at HERRENs Hånd har skabt det;  

--

  han holder alt levendes Sjæl i sin Hånd, alt Menneskekødets Ånd!  

--

  Prøver ej Øret Ord, og smager ej Ganen Maden?  

--

  Er Alderdom eet med Visdom, Dagenes Række med Indsigt?  

--

  Hos ham er der Visdom og Vælde, hos ham er der Råd og Indsigt.  

--

  Hvad han river ned, det bygges ej op, den, han lukker inde, kommer ej ud;  

--

  han dæmmer for Vandet, og Tørke kommer, han slipper det løs, og det omvælter Jorden.  

--

  Hos ham er der Kraft og Fasthed; den, der farer og fører vild, er hans Værk.  

--

  Rådsherrer fører han nøgne bort, og Dommere gør han til Tåber;  

--

  han løser, hvad Konger bandt, og binder dem Reb om Lænd;  

--

  Præster fører han nøgne bort og styrter ældgamle Slægter;  

--

  han røver de dygtige Mælet og tager de gamles Sans;  

--

  han udøser Hån over Fyrster og løser de stærkes Bælte;  

--

  han drager det skjulte frem af Mørket og bringer Mulmet for Lyset,  

--

  gør Folkene store og lægger dem øde, udvider Folkeslags Grænser og fører dem atter bort;  

--

  han tager Jordens Høvdingers Vid og lader dem rave i vejløst Øde;  

--

  de famler i Mørke uden Lys og raver omkring som drukne.  

--