Danske Bibelen

Job 14

Job

Return to Index

Chapter 15

1


 

  Så tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:  

 

 

--

2


 

  "Mon Vismand svarer med Mundsvejr og fylder sit Indre med Østenvind  

 

 

--

3


 

  for at hævde sin Ret med gavnløs Tale, med Ord, som intet båder?  

 

 

--

4


 

  Desuden nedbryder du Gudsfrygt og krænker den Stilhed, som tilkommer Gud.  

 

 

--

5


 

  Din Skyld oplærer din Mund, du vælger de listiges Sprog. Din Mund domfælder dig, ikke jeg, dine Læber vidner imod dig!  

 

 

--

7


 

  Var du den første, der fødtes, kom du til Verden, før Højene var?  

 

 

--

8


 

  Mon du lytted til, da Gud holdt Råd, og mon du rev Visdommen til dig?  

 

 

--

9


 

  Hvad ved du, som vi ikke ved, hvad forstår du, som vi ikke kender?  

 

 

--

10


 

  Også vi har en gammel iblandt os, en Olding, hvis Dage er fler end din Faders!  

 

 

--

11


 

  Er Guds Trøst dig for lidt, det Ord, han mildelig talede til dig?  

 

 

--

12


 

  Hvi river dit Hjerte dig hen, hvi ruller dit Øje vildt?  

 

 

--

13


 

  Thi du vender din Harme mod Gud og udstøder Ord af din Mund.  

 

 

--

14


 

  Hvor kan et Menneske være rent, en kvindefødt have Ret?  

 

 

--

15


 

  End ikke sine Hellige tror han, og Himlen er ikke ren i hans Øjne,  

 

 

--

16


 

  hvad da den stygge, den onde, Manden, der drikker Uret som Vand!  

 

 

--

17


 

  Jeg vil sige dig noget, hør mig, jeg fortæller, hvad jeg har set,  

 

 

--

18


 

  hvad vise Mænd har forkyndt, deres Fædre ikke dulgt,  

 

 

--

19


 

  dem alene var Landet givet, ingen fremmed færdedes blandt dem:  

 

 

--

20


 

  Den gudløse ængstes hele sit Liv, de stakkede År, en Voldsmand lever;  

 

 

--

21


 

  Rædselslyde fylder hans Ører, midt under Fred er Hærgeren over ham;  

 

 

--

22


 

  han undkommer ikke fra Mørket, opsparet er han for Sværdet,  

 

 

--

23


 

  udset til Føde for Gribbe, han ved, at han står for Fald;  

 

 

--

24


 

  Mørkets Dag vil skræmme ham. Trængsel og Angst overvælde ham som en Konge, rustet til Strid.  

 

 

--

25


 

  Thi Hånden rakte han ud mod Gud og bød den Almægtige Trods,  

 

 

--

26


 

  stormed bårdnakket mod ham med sine tykke, buede Skjolde.  

 

 

--

27


 

  Thi han dækked sit Ansigt med Fedt og samlede Huld på sin Lænd.  

 

 

--

28


 

  tog Bolig i Byer, der øde lå hen. i Huse, man ikke må bo i, bestemt til at ligge i Grus.  

 

 

--

29


 

  Han bliver ej rig, hans Velstand forgår, til Jorden bøjer sig ikke hans Aks;  

 

 

--

30


 

  han undkommer ikke fra Mørket. Solglød udtørrer hans Spire, hans Blomst rives bort af Vinden.  

 

 

--

31


 

  Han stole ikke på Tomhed han farer vild thi Tomhed skal være hans Løn!  

 

 

--

32


 

  I Utide visner hans Stamme, hans Palmegren skal ikke grønnes;  

 

 

--

33


 

  han ryster som Ranken sin brue af og kaster som Olietræet sin Blomst.  

 

 

--

34


 

  Thi vanhelliges Samfund er goldt, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte;  

 

 

--

35


 

  svangre med Kvide, føder de Uret, og deres Moderskød fostrer Svig!  

 

 

--

Job 16

 

 

 

 

HTMLBible Software - Public Domain Software by johnhurt.com

 


Other Items are Available At These Sites: