Chapter 32

  Da nu hine tre Mænd ikke mere svarede Job, fordi han var retfærdig i sine egne Øjne,  

--

  blussede Vreden op i Buziten Elihu, Barak`els Søn, af Rams Slægt. På Job vrededes han, fordi han gjorde sig retfærdigere end Gud,  

--

  og på hans tre Venner, fordi de ikke fandt noget Svar og dog dømte Job skyldig.  

--

  Elihu havde ventet, så længe de talte med Job, fordi de var ældre end han;  

--

  men da han så, at de tre Mænd intet havde at svare, blussede hans Vrede op;  

--

  og Buziten Elihu, Barak`els Søn, tog til Orde og sagde: Ung af Dage er jeg, og I er gamle Mænd, derfor holdt jeg mig tilbage, angst for at meddele eder min Viden;  

--

  jeg tænkte: "Lad Alderen tale og Årenes Mængde kundgøre Visdom!"  

--

  Dog Ånden, den er i Mennesket, og den Almægtiges Ånde giver dem Indsigt;  

--

  de gamle er ikke altid de kloge, Oldinge ved ej altid, hvad Ret er;  

--

  derfor siger jeg: Hør mig, lad også mig komme frem med min Viden!  

--

  Jeg biede på, at I skulde tale, lyttede efter forstandige Ord, at I skulde finde de rette Ord;  

--

  jeg agtede nøje på eder; men ingen af eder gendrev Job og gav Svar på hans Ord.  

--

  Sig nu ikke: "Vi stødte på Visdom, Gud må fælde ham, ikke et Menneske!"  

--

  Mod mig har han ikke rettet sin Tale, og med eders Ord vil jeg ikke svare ham.  

--

  De blev bange, svarer ej mer, for dem slap Ordene op.  

--

  Også jeg vil svare min Del, også jeg vil frem med min Viden!  

--

  Skal jeg tøve, fordi de tier og står der uden at svare et Ord?  

--

  Thi jeg er fuld af Ord, Ånden i mit Bryst trænger på;  

--

  som tilbundet Vin er mit Bryst, som nyfyldte Vinsække nær ved at sprænges;  

--

  tale vil jeg for at få Luft, åbne mine Læber og svare.  

--

  Forskel gør jeg ikke og smigrer ikke for nogen;  

--

  thi at smigre bruger jeg ikke, snart rev min Skaber mig ellers bort!  

--