Chapter 42

  Så svarede Job HERREN og sagde:  

--

  "Jeg ved, at du magter alt, for dig er intet umuligt!  

--

  "Hvem fordunkler mit Råd med Ord, som er uden Indsigt?" Derfor: jeg talte uden Forstand om noget, som var mig for underfuldt, og som jeg ej kendte til.  

--

  Hør dog, og jeg vil tale, jeg vil spørge, og du skal lære mig!  

--

  Jeg havde kun hørt et Rygte om dig, men nu har mit Øje set dig;  

--

  jeg tager det derfor tilbage og angrer i Støv og Aske!  

--

  Men efter at HERREN havde talet disse Ord til Job, sagde han til Temaniten Elifaz: "Min Vrede er blusset op mod dig og dine to Venner, fordi I ikke talte rettelig om mig som min Tjener Job!  

--

  Tag eder derfor syv Tyre og syv Vædre og gå til min Tjener Job og bring et Brændoffer for eder. Og min Tjener Job skal gå i Forbøn for eder, thi ham vil jeg bønhøre, så jeg ikke gør en Ulykke på eder, fordi I ikke talte rettelig om mig som min Tjener Job!"  

--

  Så gik Temaniten Elifaz, Sjuhiten Bildad og Na`amatiten Zofar hen og gjorde, som HERREN havde sagt, og HERREN bønhørte Job.  

--

  Og HERREN vendte Jobs Skæbne, da han gik i Forbøn for sine Venner; og HERREN gav Job alt, hvad han havde ejet, tvefold igen.  

--

  Så kom alle hans Brødre og Søstre og alle, der kendte ham tilforn, og holdt Måltid med ham i hans Hus, og de viste ham deres Medfølelse og trøstede ham over al den Ulykke, HERREN havde bragt over ham, og de gav ham hver en Kesita og en Guldring.  

--

  Og HERREN velsignede Jobs sidste Tid mere end hans første. Han fk 14000 Stykker Småkvæg, og 1000 Aseninder.  

--

  Og han fik syv Sønner og tre Døtre,  

--

  og han kaldte den ene Jemima, den anden Kezia og den tredje Keren-Happuk.  

--

  Så smukke Kvinder som Jobs Døtre fandtes ingensteds på Jorden; og deres Fader gav dem Arv imellem deres Brødre:  

--

  Siden levede Job 140 År og så sine Børn og Børnebørn, fire Slægtled.  

--

  Så døde Job gammel og mæt af Dage.  

--