| Chapter 7 |
2 |
HERRE min Gud, jeg lider på dig, frels mig og fri mig fra hver min Forfølger, --
|
3 |
at han ej som en Løve skal rive mig sønder, bortrive, uden at nogen befrier. --
|
4 |
HERRE min Gud, har jeg handlet så, er der Uret i mine Hænder, --
|
5 |
har jeg voldet dem ondt, der holdt Fred med mig, uden Årsag gjort mine Fjender Men, --
|
6 |
så forfølge og indhente Fjenden min Sjæl, han træde mit Liv til Jorden og kaste min Ære i Støvet. - Sela. --
|
7 |
HERRE, stå op i din Vrede, rejs dig imod mine Fjenders Fnysen, vågn op, min Gud, du sætte Retten! --
|
8 |
Lad Folkeflokken samles om dig, tag Sæde over den hist i det høje! --
|
9 |
HERREN dømmer Folkeslag. Mig dømme du, HERRE, efter min Retfærd og Uskyld! --
|
10 |
På gudløses Ondskab gøre du Ende, støt den retfærdige, du, som prøver Hjerter og Nyrer, retfærdige Gud. --
|
11 |
Mit Skjold er hos Gud, han frelser de oprigtige af Hjertet; --
|
12 |
retfærdig som Dommer er Gud, en Gud, der hver Dag vredes. --
|
13 |
Visselig hvæsser han atter sit Sværd, han spænder sin Bue og sigter; --
|
14 |
men mod sig selv har han rettet de dræbende Våben, gjort sine Pile til brændende Pile. --
|
15 |
Se, hanundfanger Tomhed, svanger med Ulykke føder han Blændværk; --
|
16 |
han grov en Grube, han huled den ud, men faldt i den Grav, han gjorde. --
|
17 |
Ulykken falder ned på hans Hoved, hans Uret rammer hans egen Isse. --
|
18 |
Jeg vil takke HERREN for hans Retfærd, lovsynge HERREN den Højestes Navn. --
|