| Chapter 19 |
2 |
Himlen forkynder Guds Ære, Hvælvingen kundgør hans Hænders værk. --
|
3 |
Dag bærer Bud til Dag, Nat lader Nat det vide. --
|
4 |
Uden Ord og uden Tale, uden at Lyden høres, --
|
5 |
når Himlens Røst over Jorden vide, dens Tale til Jorderigs Ende. På Himlen rejste han Solen et Telt; --
|
6 |
som en Brudgom går den ud af sit Kammer, er glad som en Helt ved at løbe sin Bane, --
|
7 |
rinder op ved Himlens ene Rand, og dens Omløb når til den anden. Intet er skjult for dens Glød. --
|
8 |
HERRENs Lov er fuldkommen, kvæger Sjælen, HERRENs Vidnesbyrd holder, gør enfoldig viis, --
|
9 |
HERRENs Forskrifter er rette, glæder Hjertet, HERRENs Bud er purt, giver Øjet Glans, --
|
10 |
HERRENs Frygt er ren, varer evigt, HERRENs Lovbud er Sandhed, rette til Hobe, --
|
11 |
kostelige fremfor Guld, ja fint Guld i Mængde, søde fremfor Honning og Kubens Saft. --
|
12 |
Din Tjener tager og Vare på dem; at holde dem lønner sig rigt. --
|
13 |
Hvo mærker selv, at han fejler? Tilgiv mig lønlige Brøst! --
|
14 |
Værn også din Tjener mod frække, ej råde de over mig! Så bliver jeg uden Lyde og fri for svare Synder. --
|
15 |
Lad min Munds Ord være dig til Behag, lad mit Hjertes Tanker nå frem for dit Åsyn, HERRE, min Klippe og min Genløser! --
|