| Chapter 21 |
2 |
HERRE, Kongen er glad ved din Vælde, hvor frydes han højlig over din Frelse! --
|
3 |
Hvad hans Hjerte ønskede, gav du ham, du afslog ikke hans Læbers Bøn. - Sela. --
|
4 |
Du kom ham i Møde med rig Velsignelse, satte en Krone af Guld på hans Hoved. --
|
5 |
Han bad dig om Liv, og du gav ham det, en Række af Dage uden Ende. --
|
6 |
Stor er hans Glans ved din Frelse, Højhed og Hæder lægger du på ham. --
|
7 |
Ja, evig Velsignelse gav du ham, med Fryd for dit Åsyn glæded du ham. --
|
8 |
Thi Kongen stoler på HERREN, ved den Højestes Nåde rokkes han ikke. --
|
9 |
Til alle dine Fjender når din Hånd, din højre når dine Avindsmænd. --
|
10 |
Du gør dem til et luende Bål, når du viser dig; HERREN sluger dem i sin Vrede. Ild fortærer dem. --
|
11 |
Du rydder bort deres Frugt af Jorden, deres Sæd blandt Menneskens Børn. --
|
12 |
Thi de søger at volde dig ondt, spinder Rænker, men evner intet; --
|
13 |
thi du slår dem på Flugt, med din Bue sigter du mod deres Ansigt. --
|
14 |
HERRE, stå op i din Vælde, med Sang og med Spil vil vi prise dit Storværk! --
|