| Chapter 27 |
1 |
HERREN er mit Lys og min Frelse, hvem skal jeg frygte? HERREN er Værn for mit Liv, for hvem skal jeg ræddes? --
|
2 |
Når onde kommer imod mig for at æde mit Kød, så snubler og falder de, Uvenner og Fjender! --
|
3 |
Om en Hær end lejrer sig mod mig, er mit Hjerte uden Frygt; om Krig bryder løs imod mig, dog er jeg tryg. --
|
4 |
Om eet har jeg bedet HERREN, det attrår jeg: alle mine Dage at bo i HERRENs Hus for at skue HERRENs Livsalighed og grunde i hans Tempel. --
|
5 |
Thi han gemmer mig i sin Hytte på Ulykkens Dag, skjuler mig i sit Telt og løfter mig op på en Klippe. --
|
6 |
Derfor løfter mit Hoved sig over mine Fjender omkring mig. I hans Telt vil jeg ofre Jubelofre, med Sang og med Spil vil jeg prise HERREN. --
|
7 |
HERRE, hør mit Råb, vær nådig og svar mig! --
|
8 |
Jeg mindes, du sagde: "Søg mit Åsyn!" Dit Åsyn søger jeg, HERRE; --
|
9 |
skjul ikke dit Åsyn for mig! Bortstød ikke din Tjener i Vrede, du er min Hjælp, opgiv og slip mig ikke, min Frelses Gud! --
|
10 |
Thi Fader og Moder forlod mig, men HERREN tager mig til sig. --
|
11 |
Vis mig, HERRE, din Vej og led mig ad jævne Stier for Fjendernes Skyld; --
|
12 |
giv mig ikke i glubske Uvenners Magt! Thi falske Vidner, der udånder Vold, står frem imod mig. --
|
13 |
Havde jeg ikke troet, at jeg skulde skue HERRENs Godhed i de levendes Land - --
|
14 |
Bi på HERREN, fat Mod, dit Hjerte være stærkt, ja bi på HERREN! --
|