Chapter 35

  HERRE, træt med dem, der trætter med mig, strid imod dem, der strider mod mig,  

--

  grib dit Skjold og dit Værge, rejs dig og hjælp mig,  

--

  tag Spyd og Økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til min Sjæl: "Jeg er din Frelse!"  

--

  Lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem rødmende vige,  

--

  de blive som Avner for Vinden, og HERRENs Engel nedstøde dem,  

--

  deres Vej blive mørk og glat, og HERRENs Engel forfølge dem!  

--

  Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav.  

--

  Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven.  

--

  Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse,  

--

  alle mine Ledemod sige: "HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!"  

--

  Falske Vidner står frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til;  

--

  de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt.  

--

  Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved,  

--

  som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg.  

--

  Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, håner mig uden Ophør;  

--

  for min Venlighed dænger de mig med Hån, de skærer Tænder imod mig.  

--

  Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver.  

--

  Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk.  

--

  Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke!  

--

  Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udtænker de Svig;  

--

  de spærrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!"  

--

  Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig;  

--

  rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre,  

--

  døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig  

--

  Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!"  

--

  Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe.  

--

  Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!"  

--

  Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.  

--