| Chapter 40 |
2 |
Jeg biede troligt på Herren, han bøjede sig til mig, og hørte mit Skrig. --
|
3 |
Han drog mig op af den brusende Grav, af det skidne Dynd, han satte min Fod på en Klippe, gav Skridtene Fasthed, --
|
4 |
en ny Sang lagde han i min Mund, en Lovsang til vor Gud. Mange skal se det og frygte og stole på HERREN. --
|
5 |
Salig den Mand, der sætter sin Lid til HERREN, ej vender sig til hovmodige eller dem, der hælder til Løgn. --
|
6 |
Mange Undere gjorde du, HERRE min Gud, og mange Tanker tænkte du for os; de kan ikke opregnes for dig; ellers forkyndte og fortalte jeg dem; til at tælles er de for mange. --
|
7 |
Til Slagt- og Afgrødeoffer har du ej Lyst, du gav mig åbne Ører, Brænd- og Syndoffer kræver du ikke. --
|
8 |
Da sagde jeg: "Se, jeg kommer, i Bogrullen er der givet mig Forskrift; --
|
9 |
at gøre din Vilje, min Gud, er min Lyst, og din Lov er i mit Indre." --
|
10 |
I en stor Forsamling forkyndte jeg Retfærd, se, mine Læber lukked jeg ikke; HERRE, du ved det. --
|
11 |
Din Retfærd dulgte jeg ej i mit Hjerte, din Trofasthed og Frelse talte jeg Om, din Nåde og Sandhed fornægted jeg ej i en stor Forsamling. --
|
12 |
Du, HERRE, vil ikke lukke dit Hjerte for mig, din Nåde og Sandhed skal altid være mit Værn. --
|
13 |
Thi Ulykker lejrer sig om mig i talløs Mængde, mine Synder har indhentet mig, så jeg ikke kan se, de er flere end Hovedets Hår, og Modet har svigtet. --
|
14 |
Du værdiges, HERRE, at fri mig, HERRE, il mig til Hjælp. --
|
15 |
Lad dem beskæmmes og rødme, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem vige med Skændsel; --
|
16 |
Lad dem stivne af Rædsel ved deres Skam, de, som siger: "Ha, ha!" til mig! --
|
17 |
Lad alle, som søger dig, frydes og glædes i dig; lad dem, som elsker din Frelse, bestandig sige: "HERREN er stor!" --
|
18 |
Er jeg end arm og fattig, vil Herren dog tænke på mig. Du er min Hjælp og min Frelser; tøv ej, min Gud! --
|