| Chapter 49 |
2 |
Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk, --
|
3 |
både høj og lav, både rig og fattig! --
|
4 |
Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt; --
|
5 |
jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, råder min Gåde til Strengeleg. --
|
6 |
Hvorfor skulle jeg frygte i de onde dage, når mine lumske Fjender omringer mig med Brøde, --
|
7 |
de, som stoler på deres gods og bryster sig af deres store rigdom? --
|
8 |
Visselig, ingen kan købe sin sjæl fri og give Gud en løsesum --
|
9 |
- Prisen for hans sjæl blev for høj, for evigt måtte han opgive det - så han kunde blive i Live --
|
10 |
og aldrig få Graven at se; --
|
11 |
nej, han skal se den; Vismænd dør, både Dåre og Tåbe går bort. Deres Gods må de afstå til andre, --
|
12 |
deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn. --
|
13 |
Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgår. --
|
14 |
Så går det dem, der tror sig trygge, så ender det for dem, deres Tale behager. - Sela. --
|
15 |
I Dødsriget drives de ned som Får, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder på dem ved Gry, deres Skikkelse går Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig. --
|
16 |
Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Hånd, thi han tager mig til sig. - Sela. --
|
17 |
Frygt ej, når en Mand bliver rig, når hans Huses Herlighed øges; --
|
18 |
thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke. --
|
19 |
Priser han end i Live sig selv: "De lover dig for din Lykke!" --
|
20 |
han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig får Lyset at skue. --
|
21 |
Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgår. --
|