| Chapter 88 |
2 |
HERRE min Gud, jeg råber om dagen, om Natten når mit Skrig til dig; --
|
3 |
lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, til mit Klageråb låne du Øre! --
|
4 |
Thi min Sjæl er mæt af Lidelser, mit Liv er Dødsriget nær, --
|
5 |
jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med, --
|
6 |
kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Hånd er de revet. --
|
7 |
Du har lagt mig i den underste Grube, på det mørke, det dybe Sted; --
|
8 |
tungt hviler din Vrede på mig, alle dine Brændinger lod du gå over mig. - Sela. --
|
9 |
Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gå ud, --
|
10 |
mit Øje er sløvt af Vånde. Hver Dag, HERRE, råber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig. --
|
11 |
Gør du Undere for de døde, står Skyggerne op og takker dig? - Sela. --
|
12 |
Tales der om din Nåde i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed? --
|
13 |
Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land? --
|
14 |
Men jeg, o HERRE, jeg råber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde. --
|
15 |
Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Åsyn for mig? --
|
16 |
Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom; --
|
17 |
din Vredes Luer går over mig, dine Rædsler har lagt mig øde, --
|
18 |
som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig; --
|
19 |
Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte. --
|