Danske Bibelen

Proverbs 13

Proverbs

Return to Index

Chapter 14

1


 

  Visdom bygger sit hus,dårskabs hænder river det ned.  

 

 

--

2


 

  Hvo redeligt vandrer, frygter HERREN, men den, som går Krogveje, agter ham ringe.  

 

 

--

3


 

  I Dårens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise står Læberne Vagt.  

 

 

--

4


 

  Når der ikke er Okser, er Laden tom, ved Tyrens Kraft bliver Høsten stor.  

 

 

--

5


 

  Sanddru Vidne lyver ikke, det falske Vidne farer med Løgn.  

 

 

--

6


 

  Spotter søger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab kommer forstandig let.  

 

 

--

7


 

  Gå fra en Mand, som er en Tåbe, der mærker du intet til Kundskabs Læber.  

 

 

--

8


 

  Den kloge i sin Visdom er klar på sin Vej, men Tåbers Dårskab er Svig.  

 

 

--

9


 

  Med Dårer driver Skyldofret Spot, men Velvilje råder iblandt retsindige.  

 

 

--

10


 

  Hjertet kender sin egen Kvide, fremmede blander sig ej i dets Glæde.  

 

 

--

11


 

  Gudløses Hus lægges øde, retsindiges Telt står i Blomst.  

 

 

--

12


 

  Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.  

 

 

--

13


 

  Selv under Latter kan Hjertet lide, og Glædens Ende er Kummer.  

 

 

--

14


 

  Af sine Veje mættes den frafaldne, af sine Gerninger den, som er god.  

 

 

--

15


 

  Den tankeløse tror hvert Ord, den kloge overtænker sine Skridt.  

 

 

--

16


 

  Den vise ængstes og skyr det onde, Tåben buser sorgløs på.  

 

 

--

17


 

  Den hidsige bærer sig tåbeligt ad, man hader rænkefuld Mand.  

 

 

--

18


 

  De tankeløse giver dårskab i Arv, de kloge efterlader sig Kundskab.  

 

 

--

19


 

  Onde må bukke for gode, gudløse stå ved retfærdiges Døre.  

 

 

--

20


 

  Fattigmand hades endog af sin Ven, men Rigmands Venner er mange.  

 

 

--

21


 

  Den, der foragter sin Næste, synder, lykkelig den, der har Medynk med arme.  

 

 

--

22


 

  De, som virker ondt, farer visselig vild; de, som virker godt, finder Nåde og Trofasthed.  

 

 

--

23


 

  Ved al Slags Møje vindes der noget, Mundsvejr volder kun Tab.  

 

 

--

24


 

  De vises Krone er Kløgt, Tåbers Krans er Dårskab.  

 

 

--

25


 

  Sanddru Vidne frelser Sjæle; den, som farer med Løgn, bedrager.  

 

 

--

26


 

  Den stærkes Tillid er HERRENs Frygt, hans Sønner skal have en Tilflugt.  

 

 

--

27


 

  HERRENs Frygt er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer.  

 

 

--

28


 

  At Folket er stort, er Kongens Hæder, Brist på Folk er Fyrstens Fald.  

 

 

--

29


 

  Den sindige er rig på Indsigt, den heftige driver det vidt i Dårskab.  

 

 

--

30


 

  Sagtmodigt Hjerte er Liv for Legemet, Avind er Edder i Benene.  

 

 

--

31


 

  At kue den ringe er Hån mod hans Skaber, han æres ved Medynk med fattige.  

 

 

--

32


 

  Ved sin Ondskab styrtes den gudløse, ved lydefri Færd er retfærdige trygge.  

 

 

--

33


 

  Visdom bor i forstandiges Hjerte, i Tåbers Indre kendes den ikke.  

 

 

--

34


 

  Retfærdighed løfter et Folk, men Synd er Folkenes Skændsel.  

 

 

--

35


 

  En klog Tjener har Kongens Yndest, en vanartet rammer hans Vrede.  

 

 

--

Proverbs 15

 

 

 

 

HTMLBible Software - Public Domain Software by johnhurt.com

 


Other Items are Available At These Sites: