| Chapter 15 |
1 |
Mildt svar stiller vrede, sårende ord vækker nag. --
|
2 |
Vises Tunge drypper af Kundskab, Dårskab strømmer fra Tåbers Mund. --
|
3 |
Alle Vegne er HERRENs Øjne, de udspejder onde og gode. --
|
4 |
Et Livets Træ er Tungens Mildhed, dens Falskhed giver Hjertesår. --
|
5 |
Dåre lader hånt om sin Faders Tugt, klog er den, som tager Vare på Revselse. --
|
6 |
Den retfærdiges Hus har megen Velstand, den gudløses Høst lægges øde. --
|
7 |
Vises Læber udstrør Kundskab, Tåbers Hjerte er ikke ret. --
|
8 |
Gudløses Offer er HERREN en Gru, retsindiges Bøn har han Velbehag i. --
|
9 |
Den gudløses Færd er HERREN en Gru, han elsker den, der stræber efter Retfærd. --
|
10 |
Streng Tugt er for den, der forlader Vejen; den, der hader Revselse, dør. --
|
11 |
Dødsrige og Afgrund ligger åbne for HERREN, endsige da Menneskebørnenes Hjerter. --
|
12 |
Spotteren ynder ikke at revses, til Vismænd går han ikke. --
|
13 |
Glad Hjerte giver venligt Ansigt, ved Hjertesorg bliver Modet brudt. --
|
14 |
Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, Tåbers Mund lægger Vind på Dårskab. --
|
15 |
Alle den armes Dage er onde, glad Hjerte er stadigt Gæstebud. --
|
16 |
Bedre lidet med HERRENs Frygt end store Skatte med Uro. --
|
17 |
Bedre en Ret Grønt med Kærlighed end fedet Okse og Had derhos. --
|
18 |
Vredladen Mand vækker Splid, sindig Mand stiller Trætte. --
|
19 |
Den lades Vej er spærret af Tjørn, de flittiges Sti er banet. --
|
20 |
Viis Søn glæder sin Fader, Tåbe til Menneske foragter sin Moder. --
|
21 |
Dårskab er Glæde for Mand uden Vid, Mand med Indsigt går lige frem. --
|
22 |
Er der ikke holdt Råd, så mislykkes Planer, de lykkes, når mange rådslår. --
|
23 |
Mand er glad, når hans Mund kan svare, hvor godt er et Ord i rette Tid. --
|
24 |
Den kloge går opad på Livets Vej for at undgå Dødsriget nedentil. --
|
25 |
Hovmodiges Hus river HERREN bort, han fastsætter Enkens Skel. --
|
26 |
Onde Tanker er HERREN en Gru, men hulde Ord er rene. --
|
27 |
Den øder sit Hus, hvem Vinding er alt; men leve skal den, der hader Gave. --
|
28 |
Den retfærdiges Hjerte tænker, før det svarer, gudløses Mund lader ondt strømme ud. --
|
29 |
HERREN er gudløse fjern, men hører retfærdiges Bøn. --
|
30 |
Milde Øjne fryder Hjertet, godt Bud giver Marv i Benene. --
|
31 |
Øret, der lytter til Livsens Revselse, vil gerne dvæle iblandt de vise. --
|
32 |
Hvo Tugt forsmår, lader hånt om sin Sjæl, men Vid fanger den, der lytter til Revselse. --
|
33 |
HERRENs Frygt er Tugt til Visdom, Ydmyghed først og siden Ære. --
|