| Chapter 16 |
1 |
Hjertets Råd er Menneskets sag. Tungens Svar er fra HERREN. --
|
2 |
En Mand holder al sin Færd for ren, men HERREN vejer Ånder. --
|
3 |
Vælt dine Gerninger på HERREN, så skal dine Planer lykkes. --
|
4 |
Alt skabte HERREN, hvert til sit, den gudløse også for Ulykkens Dag. --
|
5 |
Hver hovmodig er HERREN en Gru, visselig slipper han ikke for Straf. --
|
6 |
Ved Mildhed og Troskab sones Brøde, ved HERRENs Frygt undviger man ondt. --
|
7 |
Når HERREN har Behag i et Menneskes Veje, gør han endog hans Fjender til Venner. --
|
8 |
Bedre er lidet med Retfærd end megen Vinding med Uret. --
|
9 |
Menneskets Hjerte udtænker hans Vej, men HERREN styrer hans Fjed. --
|
10 |
Der er Gudsdom på Kongens Læber, ej fejler hans Mund, når han dømmer. --
|
11 |
Ret Bismer og Vægtskål er HERRENs, hans Værk er alle Posens Lodder. --
|
12 |
Gudløs Færd er Konger en Gru, thi ved Retfærd grundfæstes Tronen. --
|
13 |
Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt. --
|
14 |
Kongens Vrede er Dødens Bud, Vismand evner at mildne den. --
|
15 |
I Kongens Åsyns Lys er der Liv, som Vårregnens Sky er hans Yndest. --
|
16 |
At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end Sølv. --
|
17 |
De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter på sin Vej. --
|
18 |
Hovmod går forud for Fald, Overmod forud for Snublen. --
|
19 |
Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte. --
|
20 |
Vel går det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler på HERREN. --
|
21 |
Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden. --
|
22 |
Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Dårskab er Dårers Tugt. --
|
23 |
Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, på Læberne lægger det øget Viden. --
|
24 |
Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet. --
|
25 |
Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje. --
|
26 |
En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver på ham. --
|
27 |
En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild på hans Læber. --
|
28 |
Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner. --
|
29 |
Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god. --
|
30 |
Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt. --
|
31 |
Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej. --
|
32 |
Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad. --
|
33 |
I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil. --
|