Chapter 31

  Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med.  

--

  Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn?  

--

  Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Kærlighed til dem, der ødelægger Konger.  

--

  Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke,  

--

  at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme.  

--

  Giv den segnende stærke Drikke, og giv den mismodige Vin;  

--

  lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje.  

--

  Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag;  

--

  luk Munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige Ret!  

--

  Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd står langt over Perlers.  

--

  Hendes Husbonds Hjerte stoler på hende, på Vinding skorter det ikke.  

--

  Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage.  

--

  Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst.  

--

  Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra.  

--

  Endnu før Dag står hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmålte Del.  

--

  Hun tænker på en Mark og får den, hun planter en Vingård, for hvad hun har tjent.  

--

  Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme.  

--

  Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe går ikke ud om Natten.  

--

  Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen.  

--

  Hun rækker sin Hånd til den arme, rækker Armene ud til den fattige.  

--

  Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen.  

--

  Tæpper laver hun sig, hun er klædt i Byssus og Purpur.  

--

  Hendes Husbond er kendt i Portene, når han sidder blandt Landets Ældste.  

--

  Hun væver Linned til Salg og sælger Bælter til Kræmmeren.  

--

  Klædt i Styrke og Hæder går hun Morgendagen i Møde med Smil.  

--

  Hun åbner Munden med Visdom, med mild Vejledning på Tungen.  

--

  Hun våger over Husets Gænge og spiser ej Ladheds Brød.  

--

  Hendes Sønner står frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov:  

--

  "Mange duelige Kvinder findes, men du står over dem alle!"  

--

  Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses.  

--

  Lad hende få sine Hænders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene.  

--