| Chapter 2 |
1 |
Jeg er Sarons Rose, Dalenes Lilje --
|
2 |
Som en Lilje midt iblandt Torne er min Veninde blandt Piger. --
|
3 |
Som et Æbletræ blandt Skovens Træer er min Ven blandt unge Mænd. I hans Skygge har jeg Lyst til at sidde, hans Frugt er sød for min Gane. --
|
4 |
Til en Vinhal bragte han mig, hvor Mærket over mig er Kærlighed. --
|
5 |
Styrk mig med Rosinkager, kvæg mig med Æbler, thi jeg er syg af Kærlighed. --
|
6 |
Hans venstre er under mit Hoved, hans højre tager mig i Favn. --
|
7 |
Jeg besværger eder, Jerusalems Døtre, ved Gazeller og Markens Hjorte: Gør ikke Kærligheden Uro, væk den ikke, før den ønsker det selv! --
|
8 |
Hør! Der er min Ven! Ja se, der kommer han i Løb over Bjergene, i Spring over Højene. --
|
9 |
Min Ven er som en Gazel, han er som den unge Hjort. Se, nu står han alt bag vor Mur. Han ser gennem Vinduet, kigger gennem Gitteret. --
|
10 |
Min Ven stemmer i og siger så til mig: Stå op, min Veninde, du fagre, kom! --
|
11 |
Thi nu er Vinteren omme, Regntiden svandt, for hen, --
|
12 |
Blomster ses i Landet, Sangens Tid er kommet, Turtelduens Kurren høres i vort Land; --
|
13 |
Figentræets Småfrugter svulmer, Vinstokken blomstrer, udspreder Duft. Stå op, min Veninde, du fagre, kom, --
|
14 |
min Due i Fjeldets Kløfter, i Bjergvæggens Skjul! Lad mig skue din Skikkelse, høre din Røst, thi sød er din Røst og din Skikkelse yndig. --
|
15 |
Fang os de Ræve, de Ræve små,som hærger Vinen, vor blomstrende Vin! --
|
16 |
Min Ven er min, og jeg er hans,som vogter blandt Liljer; --
|
17 |
til Dagen svales og Skyggerne længes, kom hid, min Ven, og vær som Gazellen, som den unge Hjort på duftende Bjerge! --
|