| Chapter 26 |
1 |
På hin Dag skal denne Sang synges i Judas Land: "En stærk Stad har vi, til Frelse satte han Mur og Bolværk. --
|
2 |
Luk Portene op for et retfærdigt Folk, som gemmer på Troskab, --
|
3 |
hvis Sind er fast, som vogter på Fred, thi det stoler på dig. --
|
4 |
Stol for evigt på HERREN, thi HERREN er en evig Klippe. --
|
5 |
Thi han ydmyger dem, der bor i det høje, den knejsende By, styrter den til Jorden, lægger den i Støvet. --
|
6 |
De armes Fod, de ringes Trin skal træde den ned. --
|
7 |
Den retfærdiges Sti er jævn, du jævner den retfærdiges Vej. --
|
8 |
Ja, vi venter dig, HERRE, på dine Dommes Sti; til dit Navn og dit Ry står vor Sjæls Attrå. --
|
9 |
Min Sjæl attrår dig om Natten, min Ånd i mit indre søger dig. Thi når dine Domme rammer Jorden, lærer de; som bor på Jorderig, Retfærd. --
|
10 |
Vises der Nåde mod den gudløse, lærer han aldrig Retfærd; i Rettens Land gør han Uret og ser ikke HERRENs Højhed. --
|
11 |
HERRE, din Hånd er løftet, men de ser det ikke; lad dem med Skam se din Nidkærhed for Folket, lad dine Fjenders Ild fortære dem! --
|
12 |
HERRE, du skaffe os Fred, thi alt, hvad vi har udrettet, gjorde du for os. --
|
13 |
HERRE vor Gud, andre Herrer end du har hersket over os; men dit Navn alene priser vi. --
|
14 |
Døde bliver ikke levende, Dødninger står ikke op; derfor hjemsøgte og tilintetgjorde du dem og udslettede hvert et Minde om dem. --
|
15 |
Du har mangfoldiggjort Folket, HERRE, du har mangfoldiggjort Folket, du herliggjorde dig, du udvidede alle Landets Grænser. --
|
16 |
HERRE, i Nøden søgte de dig; de udgød stille Bønner, medens din Tugtelse var over dem. --
|
17 |
Som den frugtsommelige; der er ved at føde, vrider og vånder sig i Veer, således fik vi det, HERRE, fra dig. --
|
18 |
Vi er svangre og vrider os, som om vi fødte Vind; Landet frelser vi ikke og Jordboere fødes ikke til Verden. --
|
19 |
Dine døde skal blive levende, mine dødes Legemer opstå; de, som hviler i Støvet, skal vågne og juble. Thi en Lysets bug er din Dug, og Jorden giver Dødninger igen. --
|
20 |
Mit Folk, gå ind i dit Kammer og luk dine Døre bag dig; hold dig skjult en liden Stund, til Vreden er draget over. --
|
21 |
Thi HERREN går ud fra sin Bolig for at straffe Jordboernes Brøde; sit Blod bringer Jorden for Lyset og dølger ej mer sine dræbte. --
|