| Chapter 28 |
1 |
Ve Efraims berusedes stolte og dets herlige Smykkes visnende Blomster på Tindingen af de druknes fede Dal! --
|
2 |
Se, Herren har en vældig Kæmpe til Rede; som Skybrud af Hagl, som hærgende Storm, som Skybrud af mægtige skyllende Vande slår han til Jorden med Vælde. --
|
3 |
Med Fødderne trampes de ned, Efraims berusedes stolte Krans --
|
4 |
og dets herlige Smykkes visnende Blomster på Tindingen af den fede bal; det går den som en tidligmoden Figen før Frugthøst: Hvo der får Øje på den, plukker den, og knap er den i Hånden, før han har slugt den. --
|
5 |
På hin bag bliver Hærskarers HERRE en smuk Krans og en herlig Krone for sit Folks Rest --
|
6 |
og en Rettens Ånd for dem, som sidder til Doms, og Styrke for dem, der driver Krigen tilbage til Portene. --
|
7 |
Også disse raver af Vin, er svimle af Drik, Præst og Profet, de raver af Drik, fra Samling af Vin og svimle af Drik; de raver under Syner, vakler, når de dømmer. --
|
8 |
Thi alle Borde er fulde af Spy, Uhumskhed flyder på hver en Plet. --
|
9 |
"Hvem vil han belære, hvem tyder han Syner mon afvante Børn, nys tagne fra Brystet? --
|
10 |
Kun hakke og rakke, rakke og hakke, lidt i Vejen her og lidt i Vejen der!" --
|
11 |
Ja, med lallende Læber, med fremmed Mål vil han tale til dette Folk, --
|
12 |
han, som dog sagde til dem: "Her er der Hvile, lad den trætte hvile, her er der Ro!" men de vilde ej høre. --
|
13 |
Så bliver for dem da HERRENs Ord: "Hakke og rakke, rakke og bakke, lidt i Vejen her og lidt i Vejen der!" så de går hen og styrter bagover, sønderslås, fanges og hildes. --
|
14 |
Hør derfor HERRENs Ord, I spotske Mænd, I Nidvisens Mestre blandt dette Jerusalems Folk! --
|
15 |
Fordi I siger: "Vi slutted en Pagt med Døden, Dødsriget gjorde vi Aftale med; når den susende Svøbe går frem, da når den ej os, thi Løgn har vi gjort til vort Ly, vi har gemt os i Svig;" --
|
16 |
derfor, så siger den Herre HERREN: Se, jeg lægger i Zion en prøvet Sten, en urokkelig, kostelig Hjørnesten; tror man, baster man ikke. --
|
17 |
Og jeg gør Ret til Målesnor, Retfærd til Blylod; Hagl skal slå Løgnelyet ned, Vand skylle Gemmestedet bort. --
|
18 |
Eders Pagt med Døden skal brydes, Aftalen med Dødsriget glippe. Når den susende Svøbe går frem, skal den slå jer til Jorden, --
|
19 |
jer skal den ramme, hver Gang den går frem; thi Morgen efter Morgen går den frem, ved Dag og ved Nat, idel Angst skal det blive at få Syner tydet. --
|
20 |
Vil man strække sig, er Lejet for kort; vil man dække sig, er Tæppet for smalt. --
|
21 |
Thi som på Perazims Bjerg vil HERREN stå op, som i Gibeons Dal vil han vise sin Vrede for at gøre sin Gerning en underlig Gerning, og øve sit Værk et sælsomt Værk. --
|
22 |
Derfor hold inde med Spot, at ej eders Bånd skal snære; thi om hele Landets visse Undergang hørte jeg fra Herren, Hærskarers HERRE. --
|
23 |
Lyt til og hør min Røst, lån Øre og hør mit Ord! --
|
24 |
Bliver Plovmanden ved med at pløje til Sæd, med at bryde og harve sin Jord? --
|
25 |
Mon han ikke, når den er jævnet, sår Dild og udstrør Kommen, lægger Hvede, Hirse og Byg på det udsete Sted og Spelt i Kanten deraf? --
|
26 |
Hans Gud vejleder ham, lærer ham det rette. --
|
27 |
Thi med Tærskeslæde knuser man ikke Dild, lader ikke Vognhjul gå over Kommen; nej, Dilden tærskes med Stok og Kommen med Kæp. --
|
28 |
Mon Brødkorn knuses? Nej, det bliver ingen ved med at tærske; Vognhjul og Heste drives derover man knuser det ikke. --
|
29 |
Også dette kommer fra Hærskarers HERRE, underfuld i Råd og stor i Visdom. --
|