Chapter 4

  Men jeg siger: Så længe Arvingen er umyndig, er der ingen Forskel imellem ham og en Træl, skønt han er Herre over alt Godset;  

--

  men han står under Formyndere og Husholdere indtil den af Faderen bestemte Tid.  

--

  Således stode også vi, dengang vi vare umyndige, som Trælle under Verdens Børnelærdom.  

--

  Men da Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en Kvinde, født under Loven,  

--

  for at han skulde løskøbe dem, som vare under Loven, for at vi skulde få Sønneudkårelsen.  

--

  Men fordi I ere Sønner, har Gud udsendt i vore Hjerter sin Søns Ånd, som råber: Abba, Fader!  

--

  Altså er du ikke længer Træl, men Søn; men er du Søn, da er du også Arving ved Gud.  

--

  Dengang derimod, da I ikke kendte Gud, trællede I for de Guder, som af Natur ikke ere det.  

--

  Men nu, da I have lært Gud at kende, ja, meget mere ere blevne kendte af Gud, hvor kunne I da atter vende tilbage til den svage og fattige Børnelærdom, som I atter forfra ville trælle under?  

--

  I tage Vare på Dage og Måneder og Tider og År.  

--

  Jeg frygter for, at jeg måske har arbejdet forgæves på eder.  

--

  Vorder ligesom jeg, thi også jeg er bleven som I, Brødre! jeg beder eder. I have ikke gjort mig nogen Uret.  

--

  Men I vide, at det var på Grund af en Kødets Svaghed, at jeg første Gang forkyndte Evangeliet for eder;  

--

  og det, som i mit Kød var eder til Fristelse, ringeagtede I ikke og afskyede I ikke, men I modtoge mig som en Guds Engel, som Kristus Jesus.  

--

  Hvor er da nu eders Saligprisning? Thi jeg giver eder det Vidnesbyrd, at, om det havde været muligt, havde I udrevet eders Øjne og givet mig dem.  

--

  Så er jeg vel bleven eders Fjende ved at tale Sandhed til eder?  

--

  De ere nidkære for eder, dog ikke for det gode; men de ville udelukke eder, for at I skulle være nidkære for dem.  

--

  Men det er godt at vise sig nidkær i det gode til enhver Tid, og ikke alene, når jeg er nærværende hos eder.  

--

  Mine Børn, som jeg atter føder med Smerte, indtil Kristus har vundet Skikkelse i eder!  

--

  - ja, jeg vilde ønske, at jeg nu var til Stede hos eder og kunde omskifte min Røst; thi jeg er rådvild over for eder.  

--

  Siger mig, I, som ville være under Loven, høre I ikke Loven?  

--

  Der er jo skrevet, at Abraham havde to Sønner, en med Tjenestekvinden og en med den frie Kvinde.  

--

  Men Tjenestekvindens Søn er avlet efter Kødet, den frie Kvindes ved Forjættelsen.  

--

  Dette har en billedlig Betydning. Thi disse Kvinder ere tvende Pagter, den ene fra Sinai Bjerg, som føder til Trældom: denne er Hagar.  

--

  Thi "Hagar" er Sinai Bjerg i Arabien, men svarer til det nuværende Jerusalem; thi det er i Trældom med sine Børn.  

--

  Men Jerusalem heroventil er frit, og hun er vor Moder.  

--

  Thi der er skrevet: "Fryd dig, du ufrugtbare, du, som ikke føder! bryd ud og råb, du, som ikke har Fødselsveer! thi mange ere den enliges Børn fremfor hendes, som har Manden."  

--

  Men vi, Brødre! ere Forjættelsens Børn i Lighed med Isak.  

--

  Men ligesom dengang han, som var avlet efter Kødet, forfulgte ham, som var avlet efter Ånden, således også nu.  

--

  Men hvad siger Skriften?"Uddriv Tjenestekvinden og hendes Søn; thi Tjenestekvindens Søn skal ingenlunde arve med den frie Kvindes Søn."  

--

  Derfor, Brødre! ere vi ikke Tjenestekvindens Børn, men den frie Kvindes.  

--